Flere har spurgt om en oversigt over de samlede opkrævninger i 2027, efter at have modtaget vores nyhedsbrev her i sommer.
Nedenstående gælder pr. boligenhed der deltager i vejlånet.
1. februar 2027 opkræves det normale kontingent og vejlån, 5.900,- kr.
Kontingentet udgør 2.000,- kr.
Vejlån udgør 3.900,- kr.
1. september opkræves 31.000,- kr for indfrielse af vejlånet.
1. februar 2028 vil foreningen kun opkræve kontingent. Beløbet skal inden da skal vedtages på vores generalforsamling i april 2027.
Noter til ovenstående:
Kontingent opkræves for alle boliger både på villavejene og de offentlige veje. Der opkræves
pr. boligenhed. En boligenhed kan være
• En-familiehuse
• Flerfamilies huse, pr boligenhed
• Lejligheder
• Ejendomme med flere lejligheder pr. boligenhed
Altså et kontingent pr. boligenhed.
Vejlån og indfrielse af vejlånet opkræves kun hos deltagere i vejlånet.
Alle boliger deltager i vejlånet, også hjørnegrunde til de private veje. Boligenheder beliggende på de offentlige veje er fritaget.
Ejendomme har indfriet deres vejlån tidligere opkræves selvfølgelig ikke for indfrielse af vejlånet.
Rentedelen af denne ydelse har været fradragsberrettiget frem til dato. Da lånet fra 2027 kan indfries til kurs 100 individuelt for alle lånere, har vi ikke noget tilsagn fra Skat om at fradrags retten kan fortsætte i 2027 og derefter, da vi forventer at alle der kan indfrier deres lånedel.
Dermed vil restgælden på lånet ikke fx. ikke længere være ens for alle lånedeltagere, hvis der indfries delvist, eller på forskellige datoer. Fradragsretten vil derfor kræve en ny aftale med Skat og en administrations aftale, man der fremover kan indsamle og udskrive de årlige låneoplysninger.
Alle der har betalt på vejlånet de seneste 20 år, forventes at indfri deres lånedel.
Vejbidrag bortfalder fra 2027. Denne udgift vil dækkes ind af indtægterne fra vores P-ordning.
Er du i tvivl om du deltager i vejlånet ?
Se din opkrævning fra februar 2026 hvis du er i tvivl om din ejendom er omfattet. Er du staidg i tvivl så kontakt kassereren via vores webside.
Kontingen sats efter 2028.
Det er kassererens opfattelse at kontingentet fremover vil være samme størrelsesorden som i 2027, altså de 2.000,- kr, +/- udviklingen i priserne samt udviklingen i behovet for yderligere vejrenoveringer. Kontingentet vil også fremover være påvirket af den løbende vedligeholdelse, trafikbelastningen samt klimaskader.
Vedligehold dit vejstykke
Derfor kan vi kun gentage at det selvfølgelig stadig er alle grundejeres pligt at passe fortove og kanststen på vejstykket ud for egen grund, både sommer og vinter. Altså om sommeren at holde ukrudt og vækster væk fra kantsten og forkanter.