Fejl i tekst på BS opkrævning ved opkrævning af kontingent for 2026

Der har desværre indsneget sig en mindre fejl i teksten på årets kontingentopkrævninger. Det er en ærgerlig fejl i form af et tekstafsnit, som fejlagtigt er tilføjet på alle grundejerforeningens (KSVK) opkrævninger i år.

Vi plejer at skrive en linje, der forklarer hvad beløbet omfatter. Eksempelvis linjen herunder med teksten: 
KONTINGENT,  VEJVEDLIGEHOLD, VEJLÅN og 6.500,00 som er beløbet der opkræves i eksemplet. Bor du i et hus med flere boliger eller en ejendom, som er delt mellem flere, vil der også være angivelse af, hvor mange enheder der skal betales for netop din bolig.

Bor du i hus eller lejlighed på en offentlig vej, vil der kun stå KONTINGENT  

Der er desværre indsat 3 linjer derefter, som vi normalt kun anvender på opkrævninger til medlemmer, der er i restance. Vi undskylder for dette, og anmoder dig om at se bort fra denne besked.

Bor du i en ejendom med flere boligenheder, ud til off. vej eller hvor vejlånet er indfriet er det opkrævede beløb justeret efter dette.  

Hvad opkræver KSVK i 2026 i kontingent, vejbidrag og vejlån ? 

For en ordens skyld kommer taksterne for 2026 herunder. De blev vedtaget på seneste generalforsamling. 

Kontingent: 2.300,- kr. pr. boligenhed. (steget fra 1.300,- i 2025) 
Vejlån: 3.900,- kr. pr. lånedel  (samme ydelse som i 2025)
Vejvedligeholdelse:.300,- kr (samme ydelse som i 2025) pr. grund ud til privat fællevej.  Denne udgift foreslås udfaset på næste GF. Læs mere i næste nyhedsbrev.  

Betalingsgebyr på girokort 25,- kr, kan du spare

Bemærk i øvrigt at alle, der ikke er tilmeldt BS Betalings Service pålægges et gebyr på 25,- kr pr. opkrævning. Tilmeld dig derfor BS og spar gebyret, læs her hvordan.

Hvorfor en kontingent et steget?

Den fulde fortælling får du ved at læse alle vore referater og nyhedsbreve igennem.

Vi bruger løbende indtægterne på foreningens drift: bestyrelses arbejdet, anlægget, snerydning m.v. Alle udgifter der rammes af inflation og prisstigninger. 

Den store “ekstra” udgiftspost har været brønde. På grund af to brøndsammenfald, der kostede, hver mere end 100.000,- kr. for nogle år tilbage, har KSVK i 2009-11  gennemført en TV inspektion af samtlige brønde, hvor konklusionen blev at godt halvdelen af vore ca. 70 brønde havde skader, så alvorlige at en renovation var nødvendig, så sna,rt som vi havde midler til dette. 

Så i nogle år været renovation af brønde været en udgift, vi alle må betale til via kontingentet.

I 2026 afslutter vi denne opgave., som TV inspektionen satte i gang, men må nok påregne at gennemføre en ny TV inspektion inden for de nærmeste år igen.
De kraftige skybrud er hårde ved alle kloaker (og vores kældre) og derfor er vedligeholdelse og løsninger, der holder vandet tilbage over jorden i bed, faskiner, regnvandsbassiner som det kommunen pt. graver på legepladen ved Jyllingevej/Højstrupvej en del af løsningerne fremover.

Endelig hører det med til historien at KSVK i 2027 skal indfri foreningens 8  andele af vores fælles vejlån, en gæld på ca.  248.000,- kr. som vi derfor har sparet op. 

Del på Facebook ved at klikke her: