Lidt status på parkeringen

Så er vi ved at være klar til at der kan sendes ansøgning til kommunen om tilladelse til at indføre parkeringsrestriktioner. En del af ansøgningen er at kommunen skal godkende etableringen af parkeringsbåse. De er nu tegnet op og I kan se en skitse af dem på disse billeder.
I skal være opmærksomme på at det er skitser, og at man ikke kan se hvor der er indkørsler mv. De tegninger, kommunen skal have, har en langt større detaljeringsgrad.
Selvom vi ikke etablerer i den nordlige del i første omgang, så skal ansøgningen dække hele grundejerforeningen. I kan derfor også se skitsering af båsene nord for Slotsherrensvej.
Hilsen
Sune, formand



Del på Facebook ved at klikke her:

Hastighedsnedsættelser på vejene

Vi har fået orientering fra kommunen om at der indføres hastighedsbegrænsning på 40 km/t på vejene i foreningen. Det kan måske undre lidt, da vi jo allerede har 30 km/t skiltning. Den nuværende skiltning er kun en anbefaling. Reelt set må man køre 50 km/t på vejene. Der bliver derfor sat påbudsskilte op med 40 km/t zone. De blå 30 km/t skilte bliver stående Da det er påbudsskilte, så er der specifikke regler for placering og synlighed, så vi har begrænset indflydelse på placeringen. Vi er dog i dialog med kommunen.
God sommer
Sune, formand
Del på Facebook ved at klikke her:

Så repareres der kloakker.

Formanden for vejudvalget fortæller idag:

Vi har i øjeblikket 2 teams fra entreprenørfirmaet Larsson & Nielsen igang på vores fællesveje.
Det ene team udbedrer de 11 regnvejrsbrønde, der trænger til en nye foringer. Det andet team udskifter cirka 80 knækkede fliser og retter de skæve op, som er registreret af bestyrelsen.
Der vil også snarest muligt blive opsat steler (stolper) så vi undgår de gentagne ødelæggelser af fliserne på hjørnet mellem Højstrupvej og Kirkebjerg Allé. For 3 måneder siden ødelagde en entreprenør hele fortovet og skubbede alle fliserne ud af position. Vi har nu fået det re-etableret; blot for at konstatere at endnu en tung bil har kørt hen over fortovet i et højresving og knækket to fliser.
 

Der er etableret midlertidig bygge- og opbevaringsplads i anlægget. Vi regner med at arbejdet pågår henover sommeren

 

--

Henrik Bastius Kristensen
Del på Facebook ved at klikke her: