For enden af Fuglsang Allé og mellem Havdrupvej / Højstrupvej ligger vores anlæg.
Anlægget er det man kalder ”erstatningsareal”.
Erstatningsarealernes status: Erstatningsarealerne er formelt vejarealer, der i sin tid i forbindelse med kvarterets udstykning (typisk i mellemkrigsperioden) blev udlagt som kompensation for anlæg af de private fællesveje i villaområderne i reduceret bredde.
I anlægget har der været afholdt fastelavn, sommerfest og loppemarked, hvor gaden igennem anlægget blev spærret af (dette kræver dog polititilladelse), men man kan også overveje andre arrangementer.
I foreningen har vi oprettet en lille ”arrangements”-pulje man kan søge, hvis man vil afholde et arrangement, der kommer grundejerne til gode. Kontakt endelig bestyrelsen, hvis du har en god ide.
I 2018 besluttede foreningen at etablere en legeplads i den nordlige del af anlægget.
Det er foreningen eget ansvar at passe på denne, så vi bruger lidt af foreningens penge til at vedligeholde området.