Vanløse Kirkestis historie

Vanløse Kirkesti

Vanløse Kirke er åbnet i 1909.
Inden da hørte Vanløse til Brønshøj sogn, som har haft kirke siden 1186,  så bønder der skulle kirke måtte søge kirken i Brønshøj.
Et andet alternativ kunne være Rødovre kirke som er helt tilbage fra 1664, men det krævede passage over område Langvadam og Damhusengen, hvilket ikke har være muligt i våde perioder. .
Brønshøj lå hvor Brønshøj Kirke ligger idag (!), mens selve Vanløse by lå, som det også kan ses på kortet tæt på Damhusengen ved Toftøjevej, hvor vi den dag i dag stadig finder Vanløses ældste huse.

Kirkestien

For hundrede år siden gik en sti, kaldet Kirkestien, der før udskiftningen (omlægning af gårdenes jorde fra “lagkage” jorde til mere spredte gårde) formentlig har været offentlig Sognevej; ældgammel er den i hvert Fald og der synes ikke have været anden forbindelse med kirken, hvortil bymændene dog må have haft kørevej til brug ved ligbegængelser og bryllup. Efter de nye vejes anlæg opretholdtes den som gangsti, og da en gårdejer i Brønshøj i 1787Forsøgte på at spærre den, blev det forbudt. I gammel tid løb kirkestien over Brønshøj bymark, skrånende i sydvestlig retning ned over kirkebjerget, siden følgende et ganske smalt engdrag, der fordum løb tvers over nørre vang indtil landsbyen. Omkring år 1900 havde stien endnu der gamle retning, men er siden gentagne gange omlagt, og sidst helt nedlagt.

På matr. Nr. 9, det gamle matr. Nr. 4. (over for gadetorvet på Brønshøj byvej) lå gården Johanneshåb, som kgl. Pensionair controlleur Christopher Andreæ havde overtaget den 28.7.1781. Han døde 6.8.1786 “over 50 år gammel” og blev begravet i Brønshøj kirke.

Eragtning

Da Vanløse byes beboere ofte have klaget, og endnu i denne hid haver gentaget samme klagemål over, at den gamle kirke-gangsti til Brønshøj by, er dem betaget ved den afgangne controlleur Andreæ om hans toft ved gården opførte indhegning, og desårsag lider meget ondt og have stor besværlighed med at komme til kirken; så da det ingen ud ved nogen landvæsens commisions forretning er bleven afgjort at den berørte kirkesti bag om Brønshøj byes gårde måtte afskaffe eller betages Vanløse folk ved nogen sådan tofte indhængning, som controlleuren er foretaget, bliver controlleur Andreæ enke hermed pålagt, enten gandske at borttage hegnet for den gamle kirkesti og lade samme være åben for dem som skal til og fra kirke og giøre indretninger på hegnet enten med låger eller såkaldede stætter*), at unge og gamle bequemmelig fåe giennem- eller overgang til og fra kirken.

Hvilken eragtning controlleur Andreæ enke, for hvem vidnefast beiendtgiøres, haver at efterkomme inden otte dage fra bekindtgiørelsens dato under mulct af toe rigsdaler til sognets fattige.

Datum landvæsens commissionen for kjøbenhavns amt den 3die november 1787.

Scheel plessen nørager, n. Sundbye

*) ordet stætte står omtalt i den store danske ordbog, bl.a. Skrives der: et sted hvor man kan komme over en forhindring, en bank midt i et gærde, hvorpå folk kan stige over gærdet og følge fodstien. En omdannet form af ordet er: stænte.

Eiler Nystrøm,

Vanløse Lokalhistoriske Forening,
Lokalhistorisk Selskab Brønshøj, Husum og Utterslev,
Matrikelkort, 1813, Geodatastyrelsen.
[masterslider id=”5″]

Hvor lå Kirkestien?

Den gik fra det gamle Vanløse til Brønshøj Kirke og krydser gennem vores forening og krydser syd for Kirkegården der lå tæt på skolen, først  Højstrupvej formentlig ikke langt fra Kirkebjerg Alle og lidt nordligere på Havdrupvej som den krydsede omkring Svenstrupvej. .
På kortet er stien den skrå sti, foreningens område ligger i felt 19,  der går nederst fra venstre (Vanløse by)  op mod mod højre, hvor den slutter ved Brønshøj Kirke.

Link til detaljeret kort over København som der kan zooomet meget ind på finder du her. 

Kort over Københavns kommune 1903

Og detailkortet specifikt over Kirkestiens del af kortet fra 1901 finder du ved at klikke her.

Nedenfor har jeg tilføjet 3 kort fundet i tingbogen for vores område.

De 3 kort er fra ca. 10-15 år før området for alvor blev bebygget. Nederst ses Godthaabsvej, som i dag kendes som Jyllingevej, øverst til venstre ses Tryggevældevej (som dengang hed Kristian Zahrtmanns Vej), hvis nordlige del kun er planlagt, Kirkebjerg Allé hed Nørre Allé , Den håndskrevne tekst lyder “Retningslinierne for de på denne Planviste Veje og Plads proberes (godkendes) herved i henhold til Magistratens Skrivelse af 6. Juli 1917 og dd, København Magistrat 11. september 1917”.

Kort over hele foreningen

Klik på billedet for at se det i stor størrelse. 

Foreningens sydlige del, udateret kort. omkr. 1917