Snerydning i Kirkestien.

Grundejerforeningen har netop indgået en ny kontrakt omkring “vinterforanstaltninger”. Den gamle kunne ikke videreføres, idet firmaet, der stod for arbejdet ikke længere kunne få deres rydningskøretøjer godkendt til at køre i Københavns Kommune.

Bestyrelsen har hjemtaget et par tilbud og vi har nu indgået aftale med firmaet BS Landskabspleje.

Blækket på den nye kontrakt er knap tørt og vi skal være sikre på at BS kender den præcise afgrænsning af vores grundejerforening, så den er næppe helt operativ før vi skriver 2021. Heldigvis er der ikke varslet sne i nærmeste fremtid.

Som noget nyt i kontrakten vil der blive saltet præventivt, når temperaturen falder – her følger BS Landskabspleje DMI’s “vejvejrsdatabase”, som Vejdirektoratet også bruger, Når der falder og ryddes sne udføres der en efterfølgende saltning. Dette er også nyt i forhold til tidligere.

Vores gamle kontrakt indeholdt kun fejning af vejene i tilfælde af snevejr. Det har ikke været muligt at indgå en lignende aftale i 2020; udbyderne betinger sig, at de også har en kontrakt på saltning i frostvejr for at det er en fornuftig forretning for dem. Det er selvfølgelig en behagelighed for os, men der følger også nogle ekstra udgifter med for foreningen.

På de offentlige veje, Jyllingevej og Slotsherrensvej  er det fortsat kommunen der rydder og salter.

Den enkelte grundejer skal fortsat selv rydde fortov og indkørsel

Husk at du stadig selv har ansvaret for fortov og indkørsel – både hvad angår fjernelse af sne og saltning

Henrik Bastius Kristensen

Del på Facebook ved at klikke her:

Nyt nr af Grundejeren dec 2020

Kirkestiens villakvarter er medlem af grundejeren.dk, Fællesforeningen af grundejerforeninger i København.

Foreningen har netop udgivet et nyt blad nr. 47, december 2020 (der står fejlagtigt 46 på forsiden ) , med artikler om

  • repræsentantsskabsmødet i september,
  • samarbejdet med kommunen,
  • om servitutter,
  • skærpede krav til termo vinduer

Grundejeren.dk blad nr. 47 dec 2020

De historisk interesserede læsere vil også bemærke at en del af foreningens lidt ældre blade, nu er tilgængelig her på webben.

 

Del på Facebook ved at klikke her:

Bestyrelsesmøde i coronaens skygge.

Tirsdag den 17. november  var det bestyrelsesmøde i grundejerforeningen. Det foregik via Skype for første gang og det fungerede faktisk fint med både lyd og billede.

Snerydning

På dagordenen var der flere aktuelle emner, spændende fra snerydning, hvor vores hidtidige operatør har opsagt sin kontrakt med henvisning til Københavns kommunes krav om partikelfiltre på det benyttede materiel. Vi har fået et tilbud, som vi forsøger på at lave en kontakt udfra med firmaet Grøn Vækst. Prismodellen er lidt anderledes i dette tilbud og del vil betyde et lille fald i udgifterne, hvis det sner mindre, og en stigning hvis det sner mere. Vi håber på det første.

Der er i Vanløse grundejersammenslutning påbegyndt et arbejde mod en fælles snerydningsaftale, men det bliver tidligst til noget næste vinter 2021-22.

Kloakrenovering

Af andre emner var arbejdet med follow-up på kloak undersøgelsen fra i fjor, som nu har ført frem til en plan for arbejdet, som vejudvalget går i dialog med vores rådgiver, Peter Hartvig  om at få planlagt og budgetteret, frem til en løsning. Aftalen skal sikre at vi ikke løber i flere uplanlagte udgifter som sammenfaldet i 2019 på Højstrupvej, der endte med en udgift på  godt 78.000 kr.  Udgifterne til en renovering vil betyde en merudgift på 1000-1500 kr. pr. grundejer over de næste år, så vi komme næppe uden om en kontingentstigning i de kommende år.

Anlægget

Vi har netop bestilt 10 nåletræer til udplantning i anlægget her i efterået. Der føres en løbende oprydning og rengøring i området. Desværre er stenbænken blevet mishandlet og forsynet med grafitti ,som Erik fra bestyrelsen vil forøge at få fjernet.

Knækkede fliser udskiftes

Bestyrelsen har optalt knap 100 knækkede fliser Vi har bestilt og fået et tilbud på udskiftning af disse. Dette tilbud blev godkendt

Synlige husnumre og postkasser er lovpligtigt.

Alle huse skal have et synligt husnumre på facaden, og er facaden ikke synlig fra vejen, skal der sidde et henvisningsskilt som er synligt fra vejen. Det fulde regelsæt om husnumre kan du læse her.

Alle huse skal også have en postkasse monteret ud til vejen, som postbuddet skal kunne tilgå fra fortovet,

Del på Facebook ved at klikke her:

Må jeg parkere foran egen indkørsel?

  • Ifølge Færdselsloven må ingen parkere foran indkørsler, porte o.l. Det skyldes, at det skal være muligt at køre ud og ind ad fx indkørslen, og politiet har ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt bilen foran indkørslen tilhører husets ejere eller gæster.
  • Bødestørrelsen er på 510 kr. i døgnet, men du kan højest få tre bøder à 510 kr. for samme overtrædelse.
  • I byområder kan du risikere dobbelt bødestørrelse, hvis du har parkeret foran en port.
  • Du kan risikere, at politiet fjerner din bil efter de første tre døgn, hvis du ikke selv flytter bilen.
  • Hvis din bil er blevet fjernet af politiet, skal du kontakte dem for at få den frigivet – og du skal betale for transport og opbevaring af bilen.
Del på Facebook ved at klikke her:

Vand i kælder – kan forebygges ved at feje rendesten og fortov

For nogle uger siden kun man i Facebook gruppen 2720 Vanløse læse: Vi bor på Tryggevældevej. Er der andre der også har haft oversvømmelse i går? Kloakken kunne åbenbart ikke tåle trykket fra det voldsomme regnskyl, så der kom kloakvand op i kælderen. Kommunen har været igang med at reparere kloakerne på vores vej. Og det er oplagt at tænke at der er en kunne være en sammenhæng, da vi ikke tidligere har haft oversvømmelse i huset. går?

Hvad kan vi gøre som grundejere  ?

Det kan vi som grundejere være med til at forebygge ved at feje på vejen og i rendestenen foran dit hus. Her i efteråret er det især blade, nåle og grene der stopper vores kloaker, men også grus, sten og byggeaffald giver problemer. Og er kloaken stoppet, så bliver vandet der, hvor der ikke blev fejet.
I disse uger hvor bladene falder er det ekstra vigtigt at gøre det jævnligt, og er det din nabo der ikke har været ude, så hjælp enten ved at snakke med dem om problemet, og er de gamle eller af andre årsager ude af stand til at selv at klare opgaven er det en god investering for alle at hjælpe naboen.
Det er Win-Win! Naboen bliver glad fordi du hjælper, og begge bliver i glade fordi det nu ikke er jeres kloak der er årsag til at vandet trænger ind i kældrene hvor vi bor.
Del på Facebook ved at klikke her:

Vejudvalget finder 96 knækkede fliser.

Undertegnede, Erik Jønsson og Morten Widtfeldt – aka “vejudvalget” har idag talt knækkede fortovsfliser, håbløst brolæggerarbejde(læs: omlægning af fliser nødvendigt) og ujævnt lagte chaussesten på vores fortove – efter de senere års mange opgravninger. Vi har 96 knækkede fliser ! ?…- og vi igangsætter udbedringsarbejdet snarest muligt.

Henrik Bastius Kristensen

Del på Facebook ved at klikke her:

Ny nummer af bladet Grundejeren august 2020

Kirkestiens villakvarter er medlem af grundejeren.dk, Fællesforeningen af grundejerforeninger i København.

Foreningen har netop udgivet et nyt blad nr. 46, april 2020, bl.a. med en artikel om en løsning på parkerings problemet i private grundejerforeninger som vores.

Du kan finde bladet her.

De historisk interesserede læsere vil også bemærke at en del af foreningens lidt ældre blade, nu er tilgængelig her på webben.

 

Del på Facebook ved at klikke her: