Vand i kælder – kan forebygges ved at feje rendesten og fortov

For nogle uger siden kun man i Facebook gruppen 2720 Vanløse læse: Vi bor på Tryggevældevej. Er der andre der også har haft oversvømmelse i går? Kloakken kunne åbenbart ikke tåle trykket fra det voldsomme regnskyl, så der kom kloakvand op i kælderen. Kommunen har været igang med at reparere kloakerne på vores vej. Og det er oplagt at tænke at der er en kunne være en sammenhæng, da vi ikke tidligere har haft oversvømmelse i huset. går?

Hvad kan vi gøre som grundejere  ?

Det kan vi som grundejere være med til at forebygge ved at feje på vejen og i rendestenen foran dit hus. Her i efteråret er det især blade, nåle og grene der stopper vores kloaker, men også grus, sten og byggeaffald giver problemer. Og er kloaken stoppet, så bliver vandet der, hvor der ikke blev fejet.
I disse uger hvor bladene falder er det ekstra vigtigt at gøre det jævnligt, og er det din nabo der ikke har været ude, så hjælp enten ved at snakke med dem om problemet, og er de gamle eller af andre årsager ude af stand til at selv at klare opgaven er det en god investering for alle at hjælpe naboen.
Det er Win-Win! Naboen bliver glad fordi du hjælper, og begge bliver i glade fordi det nu ikke er jeres kloak der er årsag til at vandet trænger ind i kældrene hvor vi bor.
Del på Facebook ved at klikke her:

Vejudvalget finder 96 knækkede fliser.

Undertegnede, Erik Jønsson og Morten Widtfeldt – aka “vejudvalget” har idag talt knækkede fortovsfliser, håbløst brolæggerarbejde(læs: omlægning af fliser nødvendigt) og ujævnt lagte chaussesten på vores fortove – efter de senere års mange opgravninger. Vi har 96 knækkede fliser ! ?…- og vi igangsætter udbedringsarbejdet snarest muligt.

Henrik Bastius Kristensen

Del på Facebook ved at klikke her:

Ny nummer af bladet Grundejeren august 2020

Kirkestiens villakvarter er medlem af grundejeren.dk, Fællesforeningen af grundejerforeninger i København.

Foreningen har netop udgivet et nyt blad nr. 46, april 2020, bl.a. med en artikel om en løsning på parkerings problemet i private grundejerforeninger som vores.

Du kan finde bladet her.

De historisk interesserede læsere vil også bemærke at en del af foreningens lidt ældre blade, nu er tilgængelig her på webben.

 

Del på Facebook ved at klikke her:

General forsamling den 22. juni 2020

Vi har netop uddelt det sidste blad fra KSVK som vi håber du har fundet i postkassen.

Det indeholder en indbydelse til årets corona udsatte generalforsamling, som afholdes den 22. juni 2020. Det kan du læse mere om  i bladet, som du også kan læse her.

Er du ikke tilmeldt vores nyheds mail liste så gør det her og nu,  så du også bliver holdt informeret fremover.

Del på Facebook ved at klikke her:

TV inspektion af vore kloaker

Den 5. marts 2020 fik vi foretaget en TV inspektion af foreningens kloaker, med henblik på at forebygge sammenfald af kloakerne i lighed med, det vi havde på Højstrupve i 2019 j.

TV inspektionen kom der hele 56 fotos ud, en masse små videoer som jeg har samlet til en spilleliste med god times YOUTUBE  videor samt en rapport på hele 98 sider ud af. Den beskriver på bedste vis, hvad det er for et grundlag foreningens veje hviler på.

Materialet er meget omfattende, men giver forhåbentlig et solidt grundlag for at kunne disponere bedst muligt over vejvedligeholdelsen  i årene der kommer.

Det kan du læse hele materialet ved at klikke  her eller på billedet

.

Del på Facebook ved at klikke her:

Nyt nummer af Grundejeren april 2020

Kirkestiens villakvarter er medlem af grundejeren.dk, Fællesforeningen af grundejerforeninger i København.

Foreningen har netop udgivet et nyt blad nr. 45, april 2020, med nyt om klimaveje, en retsag om fliser på bagkanten mellem grund og fortov,  foreningens årsberetning m.v.

Du kan finde bladet her.

De historisk interesserede læsere vil også bemærke at en del af foreningens lidt ældre blade, nu er tilgængelig her på webben.

 

Del på Facebook ved at klikke her:

Udsættelse af generalforsamlingen

Nyhedsbrev marts  2020

 

Generalforsamling 2020

Kære grundejere
Som følge af Covid-19 begrænsningerne har vi valgt at udskyde grundejerforeningens generalforsamling.
Den ordinære generalforsamling afholdes
mandag den 22. juni, kl. 19:00 i
Menighedssalen, Adventskirken,
Sallingvej 90, Vanløse.
Dørene åbnes kl. 18:30.
Af hensyn til planlægning ser vi meget gerne at I sender tilmelding senest 16. juni – vejledning står i nyhedsbrevet.
Indtil da håber vi at alle nyder det gode forårsvejr og får det bedste ud af denne meget usædvanlige situation.
De bedste hilsener
Sune
Formand
Del på Facebook ved at klikke her:

Nyhedsbrev fra Kirkestiens Villakvarter, februar 2020

Fradragsberettigede renter 2019

I 2019 betalte vi i alt 454.192 kr. i renter på vejlånet.
Af tabellen nedenfor fremgår det, hvor meget man, som boligejer kan fradrage på sin selvangivelse, hvis man a) bor ud til privat fællesvej inkl. hjørnegrund, b) har betalt kontant eller c) bor ud til offentlig vej.
Såfremt du er flyttet til grundejerforeningen i 2019 bedes du selv afklare fordelingen af rentefradraget med den tidligere

2019 Restgæld Rente
8.114.335 454.192
Privat fællesvej (lånefinansieret) 45.983 2.574
2 familiershuse m. lånefinansiering 47.382 2.652
3 familiershuse m. lånefinansiering 48.780 2.730
6 familiershuse m. lånefinansiering 0 0
Privat fællesvej (kontant afregnet) 1.399 78
Offentlig vej 1.399 78

Kort forklaring:

Vejlånet er opdelt på matrikler. Dvs. at vejlånet for matriklen har samme størrelse, uanset om der ligger en 1, 2, eller  3 families ejendom på matriklen.
Ejendommen med 6. lejligheder har indfriet sin lånedel i 2018.
Alle medlemmer har dog andel af den gæld, som hører til anlægget. Anlægget har 8 andele af gælden.
Dermed har alle – også dem uden vejvedligeholdelsespligt – en andel af lånet, og gæld og renteudgifter varierer alt efter, om der er et en- eller flerfamilieshus på grunden.
For flerfamilieshuse må man selv løse hvordan renteudgiften skal fordeles.
Du har mulighed for at fradrage på 2574,- (for et én familieshus). Beløbet er værdien af renteudgiften for 2019 til vejvedligeholdelselånet i foreningen. Dette beløb er fradragsberettiget under lån med flere ejere på selvangivelsen.

Kontingent

Kontingentet til Grundejerforeningen er netop opkrævet via Nets ved udgangen af januar måned 2020.

Kontingentopkrævningen er udsendt via Betalingsservice – eller girokort, hvis man ikke er tilmeldt betalingsservice.

Den samlede opkrævning er faldet en smule for medlemmer der deltager i vejlånet. Det skyldes at vi på generalforsamlingen i 2019 vedtog sænke bidraget med 50,- kr fra 3950,- til 3900,- kr.
Kontingent udgør stadig 650,- kr og vejvedligeholdelse på 300,- kr. som i 2019.

Den samlede betaling – for dem der betaler kontingent for en bolig, bidrag til vejvedligeholdelse samt har vejlån – ligger herefter på 4.850,- kr pr. år.

Generalforsamling 2020

planlægges afholdt  i Adventskirkens lokaler den 20. april 2020, kl. 19:00

På bestyrelsens vegne
Torben Wittchen
Kasserer

Del på Facebook ved at klikke her: