Nyhedsbrev vedr. generalforsamling 2019

Nabo hjælp kommer til generalforsamlingen. 
Til generalforsamlingen har vi fået mulighed for at få besøg af “Bo Trygt”, som vil fortælle lidt om indbrudsforebyggelse og Nabohjælp.
Vi tænker det er en rigtig god mulighed for at få inspiration.
Vi starter derfor med dette oplæg kl. 19:00.

Generalforsamlingen er planlagt til at starte kl. 19:45

Vi glæder os til at se så mange som muligt til generalforsamlingen.Klik her hvis du vil tilmelde dig Kirkestiens villakvarters generalforsamling 2019

Hilsen

Sune
Formand

Affaldsortering
Reglerne for hvad der afhentes, og hvad der ikke afhentes ved affaldafhentning er tilsyneladende ikke helt entydig, og det skyldes nok at der ofte er skiftet regler i de senere år.

https://www.kk.dk/affald
kan du se de gældende regler for vores kvarter i Københavns Kommune.

Affalds afhentningsdatoer

http://nemaffaldsservice.kk.dk
kan du hente de aktuelle afhentningsdatoer, lige ned på din telefon eller pc kalender.

Del på Facebook ved at klikke her:

Hovedrengøringen af vores fortove og veje, og nyt nr. af Grundejeren

Egelykkevejs ve(n)stre side er rengjort og fejet onsdag. Imorgen gælder det den anden side. Jeg har prøvet at jage bilerne væk med lidt venlig afspærring og skilte, hvor jeg beder om, at man ikke parkerer fredag . Håber det hjælper (et eksempel, man kan kopiere), og kan forstå at ihvertfald Højstrupvej ikke kunne fejes igår pga parkerede biler. Til gengæld fjernes der ukrudt og lægges ny grus på samme vej, nord for Slotsherrensvej. Bestyrelsen moniterer fremdriften og holder Anlægsgartnerfirmaet Grøn Vækst op på den lovede leverance.

 

Du kan læse det nye nr. 42, marts 2019 af grundejeren her.

Del på Facebook ved at klikke her:

Hovedrengøring af fortove og veje.

I den kommende uge starter hovedrengøringen af vores fortove og veje. Firmaet Grøn Vækst har idag opsat informationer på lygtepæle og kegler, hvor der er beskrevet, at der næste onsdag og fredag, skal være fri adgang til kantstene i h.h.v. den ene og den anden side af vores veje (læs: ingen parkerede biler i den side). Den mekaniske oprensning af fortove foregår fra mandag morgen og onsdag/fredag renses der fortove og kantstene med feje- og sugemaskine. Ilægning af ny grus på veje med grusrabatter foregår i slutningen af den kommende uge. Håber på jeres velvillighed og fleksibililtet – sørg for at der ikke ligger ting på fortove og i vejkanten.

Del på Facebook ved at klikke her:

Mekanisk rensning af fortove og kantstene udføres i slutningen af marts 2019.

af bestyrelsesmedlem Henrik Kristensen

Som nævnt i foreningens netop omdelte blad (med indkaldelse til generalforsamling den 8. april 2019) har bestyrelsen besluttet, at få foretaget en tiltrængt grundrensning af fortovene dvs chaussestensbånd og kantstene samt udbedring af grusrabatterne, hvor det trænger.

Anlægsgartnerfirmet Grøn Vækst påtænker at starte arbejdet den 18. marts – og forventer at det vil pågå i cirka 10 dage. Arbejdsopgaven er fordelt i 3 etaper.

Mekanisk rensning

Føste etape omhandler en mekanisk rensning af foreningens cirka 2000 meter chaussestenskantbånd med ukrudtsbørste. Efterfølgende fjernes det afrensede ukrudt af med en fejesugebil. Denne del forventes at vare 4 dage og foretages uden, at der skal fjernes biler eller foretages afspærringer.

Fejning og rengøring af kantstene

Anden etape indebærer en fejning og rengøring af kantstene med en fejesugebil. Dette forventes at vare 2 dage, og vi skal være indstillet på at der vil være parkeringsforbud i vejenes ene side, når der renses. Grøn Vækst opstiller kegler med informationer og skiltning i god tid før arbejdet – venligst tilse, at jeres køretøjer ikke spærrer for arbejdet.

Udbedring af områder med slotsgrus der er ukrudtsødelagt

Tredje etape omfatter udbedring af de områder, hvor der er slotsgrus udlagt som toplag i forkanterne. Det ukrudstødelagte toplag skrabes af med minigraver og bortskaffes til godkendt deponi. Denne del af arbejdet kræver adgang til forkanterne på de steder, hvor der er slotsgrus, men biler kan parkere som normalt. Du kan hjælpe arbejdet ved helt generelt ikke at have noget stående på dit fortov i disse dage.

Vi forventer, at når kalenderen siger april, har vi igen toptunede og rengjorte fortove.

Dampning med minitraktor

Forslag om løbende vedligehold af de nyrenoverede fortove er sat til afstemning på generalforsamlingen. Dette vedligehold foretages med dampning fra en minitraktor og får ikke indflydelse på daglig parkering medens arbejdes udføres.

Ordbog:

 Bagkant = fra fortovsflisernes bagkant til din matrikel

Forkant = fra fortovsfliserne forkant til kantsten

Chaussestensbånd = de ”kvadratiske brosten” som på visse veje er nedlagt i forkanterne

Slotsgrus = Det grus lag, der er anvendt som toplag i forkanten på visse veje.

NB: Bagkanter rengøres ikke – det er grundejerens egen pligt at renholde denne del.

 

Del på Facebook ved at klikke her:

Kirkestiens nyhedbrev er på vej

I denne weekend uddeles det nye nummer af vores foreningsblad.

Hvor kan du læse om

  • generalforsamlingen der afholdes den  8. april 2019,
  • årets regnskab
  • bestyrelsens seneste initiativ forslaget: Præventivt vedligehold af fortove og forkanter, som bliver taget op på generalforsamlingen.

Du kan også kan finde bladet her:

Del på Facebook ved at klikke her: