Gigabit på besøg i Vanløse den 25. juni 2018

De fleste grundejere i vores forening har formentlig fået et ark ind i deres postkasse, der fortæller at firmaet Gigabit er på vej gennem Vanløse og Brønshøj og dermed også gennem vores område med et tilbud om fiberbredbånd.

På deres vej har de også været på sydsiden af Jyllingevej med det samme tilbud, og for disse foreninger havde de i mandags den 25. juni  inviteret til et informationsmøde på Kulturstationen.

Møder på Kulturstationen

Den 25. juli 2018 vil seancen blive gentaget på kulturstationen, hvor først og fremmest vores område er inviteret.

Frist 1. august 2018 i vores område

Gigabit har sat en frist som pt. hedder den 1. august 2018, hvor de ønsker 25 %  tilslutning førend de vil gå igang med at etablere fibernet gennem nye områder i Brønshøj og Vanløse og dermed også Kirkestiens Grundejerforening.

Området som er omfattet af denne frist er ikke nødvendigvis samme område som vores grundejerforening dækker, de ønsker blot en vis koncentration i et givent område førend de går igang.

Mulighed for efter tilmelding

Efter fristens udløb kan man stadig være heldig at nå at komme med, unden forudsætning af at tilmeldingen i første omgang kom op over de ønskede 25 % der skulle til før gravearbejdet blev påbegyndt. Venter man til efter den første frist er udløbet tilbyder Gigabit blot at levere 4 års “gratis” bredbånd inkluderet i startbeløbet.

Mødenoter

Undertegnede deltog i mødet og det skal ikke være nogen hemmelig at jeg er en ivrig fortaler for udbygning af hybridnettet: På mødet den 25. juni 2018 og gjorde følgende notater:

Prisen

Man betaler 12.000 kr ved bestillingen.

Pengene betales samtidig  med tilmeldingen.

Man kan få godt 3000 kr retur som tilskud fra staten hvis man bruger sit håndværker fradrag.

5 års forbrug med up/down  hastighed på 100/100 mbit/s inkluderet i startprisen

Start betalingen dækker bredbåndsforbrug de første 5 år.

Det svarer til 145,- kr pr måned. oplyste Leena fra Gigabit.

Det koster 12.000,- kr.

Min beregning viser at værdien af håndværkerfradrag ved kommuneskat 36%, svarer det til en nettoskattebesparelse på 4320,- kr.

Det vil sige en samlet netto udgift på 7680,- kr.

Fordelt over 60 måneder bliver det til 128,- kr. pr. måned.

Aftalen kan opsiges,men man får ikke penge retur.

Aftalen kan opsiges i løbet af de første 5 år, men man får ikke penge retur.

Efter 5 år står man frit i forhold til valg af hvem man vil have som bredbåndsleverandør.

Hvad gør man ved salg ?

Ved salg af hus må man selv prøve at tillægge værdien af denne aftale til salgsprisen, hvis man vil have pengene hjem igen. Jeg tror at huset i de fleste tilfælde vil være lettere at sælge med fibernet, og dermed at en evt. salgspris vil være højere.

Forbrug inkluderet

De første 5 år er forbrug med hastighed 100 Mbit/s op/ned inkluderet i prisen.

Det er en ægte fiberløsning helt frem til huset, hvor 2 små bokse er det eneste synlige spor efter installationen. 

Køb af ny router ikke nødvendig.

Hvis din gamle router er hurtig nok kan den fortsat bruges. Tilbuddet indbefatter ikke leverance eller krav om køb at ny router hvis man har  en i forvejen.

Hvad er inkluderet prisen fra Gigabit?

Prisen omfatter alt grave og installationsarbejde samt fri data i 5 år med den bestilte hastighed.

De lover at 100 Mbit/s vil være den reelle hastighed, er den leverede hastighed under 90 % af det aftalte vil deres support hjælpe. Vil du have hurtigere hastighed er det også muligt mod merbetaling se prisen på Gigabits hjemmeside.

Hvad kræver Gigabit for at gå igang?

Før at de går igang skal mindst 25% af grundejerne i et givent område tilmelde sig. Det er muligt for Gigabit at afgrænse området efter deres vurdering, det kan betyde at de kan vælge kun af grave i et mindre område og

Hvad sker der hvis for få tilmelder sig ?

Gigabit forbeholder sig ret til at afgøre om en grund indgår i et givent område. Får du ikke leveret, får du dine penge tilbage en uge efter den aftalte frist.

Hvornår starter leverancen ?

Arbejdet vil begynde senest 6 måneder efter bestillingen er afgivet, det vil med den givne frist sige 1. februar 2019.

Hvad med TV pakker?

Der er ikke nogen tv-pakke knyttet til denne aftale, men du står frit, hvis du ønsker at få tv leveret via internettet. Både fordi alle tv udbydere gerne vil levere og fordi du med dette fiber kabel er i stand til at downloade signalerne  hurtigt nok.

Ønsker du derfor at streame dit tv signal må du selv indgå en aftale om dette.

Hvordan er Gigabits omdømme?

trustpilot.dk er der en del kommentarer om Gigabit. Læs selv.

Hvad siger Gigabit selv:

Se dere hjemmeside på http://gigabit.dk .

På mødet viste Leena fra Gigabit disse slides:

Måske har det interesse, at 1. juli 2016 blev det lovpligtigt at skille TV-pakker og bredbånds-abonnementer ad.

Man kan købe bredbåndsdelen fra Gigabit og beholde den nuværende TV-løsning eller streame TV. Måske er der nogle, som har gavn af at vide det?

Er der andre aktører på markedet?

Dansknet   

er også på vej gennem vores område. Deres pris starter i dan 29. juni  2018 ca. 3.000,- kr højere.

Er det sidste chance ?

Internettet er kommet for at blive og den frie konkurrence gør at der i lang tid fremover vil komme tilbud på lignende produkter, så nej det er aldrig sidste chance for at få tilmeldt sig bredbånd, men det kan bestemt overvejes om det nogensinde bliver billigere.

Bliver det billigere?

Den største del af omkostningerne er arbejdsløn, og  lønninger har det med at stige. Så mit skøn er at det næppe bliver meget billigere, med mindre det lykkes at få alle vores forening til at slå sig sammen om at få det leveret til alle boligenheder på samme tid.

Er Gigabit en solid leverandør ?

Det mener firmaet selv, og i hvert fald vil der i tilfælde at økonomiske problemer for Gigabit  med stor sikkerhed være mange der er interesserede i at overtage deres kundemasse,  da alle jo ved at forbruget at bredbånd er en efterspurgt vare også i årene der kommer.

 

 

Del på Facebook ved at klikke her: